Smagekasse: 3 Deadly Zins

Out of Stock

Original price was: 710,-.Current price is: 525,-.

Fableist #206 Zinfandel Central Coast 2021 –
Dashe Zinfandel Vineyard Select North Coast 2018 – 93 point
Grgich Zinfandel Napa Valley 2017 – 93 point

SPAR 185,-

Beskrivelse

Okay, så farlige er de heller ikke! Men er du vild med Zin – eller er du bare nysgerrig efter at smage forskellige udtryk af samme drue? Disse tre “Zins” udfordrer din viden og fordomme med deres mange forskellige facetter. Dyk ned i et virkelig spændende ministudie!

Fableist #206 Zinfandel Central Coast 2021 –
Dashe Zinfandel Vineyard Select North Coast 2018 – 93 point
Grgich Zinfandel Napa Valley 2017 – 93 point

Vi lægger ud med den mildere side af Zinfandel: Fableists nænsomt lagrede, fabelagtige Zin fra en økologisk dyrket enkeltmark på Central Coast. Druerne blev blot lagret i 6 måneder i langt overvejende neutral eg. VinAvisen gav den topkarakter med 5 stjerner og ordene: “I den mere stringente og beherskede Zinfandel-stil. Vinen dufter af frisk kirsebærmost, og smagen har god fylde, frisk bærfrugt, et saftigt bid og en fin frugtsyre, der holder ud i den lange eftersmag.” Dette er din Zin til mad.

Dernæst kører vi nordpå til Sonoma og nordkysten, hvor vi finder Dashe Cellars fænomenale Vineyard Select 93-pointer. Vinen er lagret i 14 måneder i overvejende store, neutrale fade, så druen virkelig skinner igennem, men stadig har struktur og holdbarhed. Iflg. The Tasting Panel har denne vin “perfekt balance mellem dybe, modne smagsnuancer og en dejlig frisk syre.”

Vi slutter af i Napa Valley med en vin fra legenden Mike Grgich‘ eget fødeland. Her er der skruet op for alle blus med hele 18 måneder i neutral, fransk eg. The Wine Advocate fandt, at denne økologisk dyrkede Zin havde “masser af krydrede røde og sorte modne bær med en jordnær eftersmag.” Tag dén, blommede Zinfandels!

Nyd alle vinene til en god burger, hjemmelavet pizza med salami eller et godt stykke kød med pebersauce.

Du kunne også være interesseret i...