Bag Kinero Cellars står den vildt talentfulde, poetisk polerede og ualmindeligt erfarne unge winemaker Anthony Yount, som i mange år var hovedmanden bag vinene fra Denner, en af de højest respekterede vingårde på Pasos vestegn. Ud over at stå for Denners produktion kørte han sit eget hvidvins-sideprojekt. Kinero begyndte som en trods mod Anthonys far, som ikke brød sig om hvidvine overhovedet. Anthony satte sig derfor for at lave hvidvine, som faldt selv i farens smag – og det gjorde han til stor anmelderhøst.
Druerne stammer bl.a. fra Saxums James Berry-mark, Talleys mest berømte Chardonnay-mark samt Anthony og Hillary Younts egen mark på York Mountain ved siden af Epochs og Herman Storys marker. Vinene er i særklasse og fremstilles kun i meget få eksemplarer – i gennemsnit 50-100 kasser af hver. Derfor er det en ren sjældenhed, at vi kan præsentere dem for det europæiske marked.











