SANTA BARBARA, SANTA YNEZ

Santa Ynez Valley vindistrikt blev for alvor sat på verdenskortet i filmen Sideways. Området er beliggende i Santa Barbara County syd for Paso Robles og nord for Malibu, og de første vinranker blev plantet af spanske missionærer i 1804. Det omfatter den danske turistattraktion Solvang og den lille by Los Olivos, som er et stop værd – både på grund af de mange vinsmagningsbutikker og de lækre, afslappede frokoststeder.

De fleste af Santa Ynez’ vinmarker ligger lidt længere mod øst i varme, tørre områder, hvor havgus og tåge ikke når ind, og her trives især Sauvignon Blanc, Syrah, Cabernet Sauvignon og Merlot. I det køligere område ved havet trives især Pinor Noir og Chardonnay.