NAPA VALLEY

Napa Valley – der, hvor hele Californiens vineventyr startede. Det var Napas Cabernet Sauvignon og Chardonnay, som for alvor skaffede USA en plads på vinens verdenskort – se blot  tilbage på den legendariske 1976-smagning i Paris, hvor vinhuse som Chateau Montelena og Stags Leap blev de overraskende vindere. De gode årgange kan måle sig med vine fra Den gamle verden i holdbarhed og struktur.

Men Napa Valley er meget mere end Cabernet Sauvignon og Chardonnay! Bordeaux-blends, Sauvignon Blanc og Zinfandel er andre vine, som også fremstilles med succes her.

På hovedvejen Highway 29 ligger imponerende vinhuse side om side i dette relativt store område i forhold til Paso Robles og Santa Barbara. Hos California Wine sætter vi en ære i at føre vine fra mindre familieproducenter, som har brugt år på at opbygge deres portefølje. Vi elsker at finde de “uslebne diamanter” eller godt gemte stjerner blandt vinproducenterne, og det personlige forhold til ejerne er af største vigtighed for os.