Keplinger

Lad os sige det med det samme: Du får svært ved at finde et sødere og mere eftertænksomt par end Helen Keplinger og DJ Warner på den californiske nordkyst. Og så har Helen cementeret sin stjernestatus blandt Californiens vinmagere med flere 100-points-vine. I 2006 grundlagde Helen og DJ Keplinger Wines med blot 250 kasser Grenache og Syrah. Keplinger er vokset støt siden da, og i 2011 blev Helen bl.a. hædret som en “winemaker to watch” af selveste Wine Spectator. Dette blev fulgt op i 2012 med udnævnelsen til Winemaker of the Year af Food & Wine Magazine, Winemaker of the Year af Vinous i 2023 samt utallige topkarakterer siden.

Med en kandidatgrad i ønologi fra berømte UC Davis arbejdede Helen i Australien samt for Napas Paradigm Winery og Fiddlehead Cellars. Hun var winemaker for Cellers Melis i Spaniens Priorat-distrikt i tre år, før hun rejste tilbage til Napa og stod for bl.a. Kenzo Estate, Grace Family og Arrow & Branch. Undervejs har Helen haft en række mentorer fra Santa Barbara over Napa til Spanien – siger Heidi Barrett, Kathy Joseph, Claude Gros, David Abreu og Michel Rolland dig måske noget? Mentorerne har spillet en stor rolle i hendes valg af vinmarker, dyrking, og fremstilling. Og dog er det tydeligt at smage, at hun har sin helt egen stil og vision. Dette er ren topklasse!

Velkommen til California Wines online-butik. Her kan du finde noget af det bedste vin fra Californien fra både kendte producenter og nye stjerner. Fælles for dem alle er kvalitet og kærlighed til det håndværk, som vin er. I menuen til venstre kan du bruge filtre og finde vin efter pris, drue eller som inspiration til mad. Du kan vælge at afhente gratis på vores lager i Dragør eller få vinen leveret. Vi sender også til næsten hele Europa og andre lande. Rigtig god vinjagt!


5 Products