California Wine har rødder, der stikker dybt i den californiske vinjord. Efter mange år i det californiske vinmiljø har vi opbygget tætte forhold til eksklusive vinhuse. Vores positive relationer med producenterne gør, at vi kan være på forkant med de nye strømninger i den californiske vinverden. Vi har fingeren på pulsen hvad angår de nyeste og de bedste vinproducenter. Vi er med i marken, taler med ejere og winemakers og kender den californiske vinbranche. Det er derfor, vi med sikkerhed kan udvælge de vine, vi mener er bedst og bedst-egnede til det danske marked og den danske smag.
Vores vinhuse er højt respekterede – hvilket afspejles i de mange fremragende anmeldelser fra de store vinmagasiner – og dog ofte så små, at de ikke behøver eksportere og derfor ikke er almindeligt kendte uden for USA. Med vores indgående lokale kendskab på disse vinegne har vi helt ekstraordinært mulighed for at importere vine, der ellers ikke sendes til Europa. Vi samarbejder direkte med producenterne og har adgang til vinhuse, som normalt ikke eksporterer til Danmark eller resten af Europa.
Vores vine fremstilles af små og mellemstore producenter og sælges til restaurationer, specialbutikker og private, der fokuserer på kvalitet frem for kvantitet. Vinene er nøje udvalgt, og sortimentet udvides hele tiden. Vi tilstræber at holde udvalget overskueligt frem for stort og bredt, da vi fokuserer på at yde en ekstra service og går i dybden med historierne bag vinene, vinhusene og vindistrikterne. Vi ønsker at dele vores passion for god vin med folk, som sætter pris på de nøje udvalgte processer, der indgår i drueudvælgelse, fremstilling og afstemning til mad. Kort sagt, vi handler med vine, som vi selv værdsætter og med glæde deler med andre.
Hvis du som restaurantør, vinforhandler eller privat samler har særlige ønsker om køb af en bestemt vin, vil vi gøre vort bedste for at føre den. Bare spørg os!